Faxe Kalkbrud – alt du skal vide

 

 

Vidste du, at Faxe Kalkbrud er Danmarks største menneskeskabte hul i jorden?

Når du går ned i kalkbruddet, går du millioner af år tilbage i tiden. Du befinder dig faktisk midt i et 63 millioner år gammelt hav. På den tid var området dækket af et enormt fortidshav, hvor kæmpehajer, krokodiller og andre eksotiske fortidsdyr herskede.

I dag kan du stadig se levn fra fortidshavet og dets fascinerende – og nogle gange lidt skræmmende – beboere. Så tag børnene, onkel og tante med og dyk ned i fortidsdybet.

Kalkbruddet er gravet ud af Faxe Banke og dækker et areal på lige omkring 150 hektar, og det er 45 meter dybt.

Udover at gå på fossiljagt, kan du sammen med børn eller familie nyde den fantastiske natur, besøge Geomuseum Faxe, tage på gåtur langs kalkbruddet og nyde det fantastisk azurblå vand i kalkbruddets mange vandhuller og små søer.

 

Besøg Faxe Kalkbrud og Prismet

Der er masser af spændende historie i og omkring Faxe Kalkbrud, og århundreders – ja over 1000 års brydning af den hvide og værdifulde kalk, har givet området sin helt særlige egenart med kridhvide skåninger, dybe blå søer og ørkenlignede landskaber.

Ved den yderste kant af Faxe Kalkbrud finder du udsigtsplatformen Prismet. Mellem to trekanter, der spejler hinanden, ligger selve udsigtsdækket, hvorfra der er en bjergtagende udsigt over det enorme kalkbrud. Det er gratis at besøge kalkbruddet og Prismet.

Prismets ligger bag Faxe Vandrehjem i forlængelse af det stisystem, der leder fra Geomuseum Faxe og ned til kalkbruddet.

 

Et af de vigtigste geologiske landskaber

Faxe Kalkbrud er på grund af sin helt unikke egenart et af de vigtigste og mest betydningsfulde geologiske lokaliteter i Danmark, og geologer har brugt kalkbruddet til at forsøge at blive klogere på vores fælles geologiske fortid de seneste 250 år – faktisk kan man sige, at Danmark har fostret så mange dygtige geologer gennem tiden, fordi forskning har været muligt i Kalkbruddet. Sammen med Stevns Klint er Faxe Kalkbrud typisk for den forhistoriske Danien-periode og af stor international betydning, når det handler om at forstå jorden og dens historie.

Kalken fra Faxe og Stevns lagde i 1847 faktisk navn til tidsperiode Danien – Altså Den danske Tid. Og geologer over hele verden bruger stadig navnet til at beskrive netop denne geologiske periode.

 

 

Gå selv på fossiljagt

Fortidens kæmpedyr som hajer, blæksprutter og krokodiller svømmede rundt mellem koraller og planter, dengang kalkbruddet var en del af et fortidshav og dækket med vand. Under Faxe lå der et kæmpestort koralrev, og det er dette rev, der sammen med dyr og planteorganismer er blevet presset sammen til kalk – og det er derfor, at man i dag kan finde så mange fossilrester i kalklagene.

Du kan finde forsteninger af koraller, hajtænder og aftryk fra krabbeskjolde og selvfølgelige mange forskellige typer muslinger i kalken – som en hilsen fra den gang for 63 millioner siden, da området var dækket af hav.

Ved Faxe Kalkbrud kan du leje hakke og mejsel på Geomuseum Faxe, så du selv kan tage på fossiljagt i kalklagene – en sådan spændende fossiljagt er især populær blandt børnefamilier. Men kalkbruddet får også besøg af mange amatørgeologer og fossil-forskere fra hele verden.

Hvis du vil have endnu mere ud af din fossiljagt, anbefaler vi, at du eller I tager på en af de mange guidede fossiljagter, som arrangeres af Geomuseum Faxe. Her vil guiderne fra museet fortælle om fortidshavet og dets beboere – ligesom du kan få hjælp til at identificere de forsteninger, du selv finder på turen.

Har du selv været ude på fossiljagt, kan du naturligvis også få hjælp på museet til at vurdere det, du har fundet. På den måde ved du præcis, hvad det er, du tager med hjem fra en spændende dag i både den nutidige og den fortidige danske natur.

Som fossiljæger er det vigtigt at være klædt rigtigt på. Husk derfor fornuftigt og solidt fodtøj – som fx gode vandrestøvler eller gummistøvler. Hvis du besøger kalkbruddet om sommeren, så vær opmærksom på, at den hvide kalk giver meget genskin, når solen står på. Solcreme, solbriller og evt. hat er derfor rigtig godt at have med på en solskinsdag.

 

Fossiler i Faxe Kalkbrud

Fossiler er ikke bare forsteninger, de er budbringere fra en tid, der ligger så langt tilbage, at man knapt kan fatte det. Forstår man at se rigtigt på forsteningerne og tolke deres budskab, åbenbares en helt ny og ret fantastisk verden – for ikke at sige en helt fantastisk verden.

 

Et søpindsvin til frokost

Tag nu fundet af et lille forstenet søpindsvin. Søpindsvinet blev fundet af en amatørgeolog, der var på fossiljagt i Faxe Kalkbrud. Men da han præsenterede sit fund for specialisterne på Geomuseum Faxe, så skete der noget. Det var ikke bare en forstening. Det var en forstening med tydelige bidmærker i. Søpindsvinet havde altså været udset som frokost for et stort rovdyr, men var undsluppet.

På museet i Faxe har man kigget nøjere på bidmærkerne, og meget tyder på, at det er en mosasaurus, der forsøgt at spise det lille dyr. Mosasaurne var de største rovdyr, der levede i kridthavene – og de var for ur-havet, hvad dinosaurerne var for landjorden – herskerne.

Mosasaurne var beslægtede med slanger og firben og beskrives ofte som en havvaran med store og kraftige svømmeluffer i stedet for fødder. De største af disse havvaraner kunne blive helt op til 16 meter lange.

 

En helt særlig krokodille-tand

For få år siden gjorde en 11-årig besøgende i Faxe Kalkbrud ligeledes noget af et fund, da han var på fossiljagt. Umiddelbart var det bare en forstening af en tand, men det var en helt særlig tand – fra et helt særligt dyr. Tanden stammede fra en helt anden type fortidskrokodille, end dem man tidligere havde fundet tænder fra i kalkgraven.

Så fundet af en enkelt tand betyder, at forskerne nu ved, at det ikke bare var den fiskespisende Thoracosaurus, der levede i ur-havet ved Faxe. Der var også andre og mere drabelige rovdyr på besøg, krokodiller med brede og kegleformede tænder, lidt som tænderne på de alligatorer, der stadig lever på jorden i dag, 63 millioner senere.

 

 

Disse fossiler kan du finde i kalkgraven i Faxe Kalkbrud

Kalkgraven er det store kalkområde, som blev dannet i kridttiden. Kalkgraven er enorm, og du kan finde vidnesbyrd om ur-havet overalt i området. Nedenfor har vi samlet en liste over nogle af de mange forsteninger, du kan være heldig at få med dig hjem fra en fossiljagt.

 

Koraller

Koraller er en art af kolonidyr, som lever i store samfund med mange individer. Korallerne har en lille polyp i hvert af de kamre, der ses på korallens grene. En almindelig koral er fx kandelaber-korallen, fordi den i udseende kan minde om en flerarmet lysestage. De grenede koraller, som du kan finde forsteninger af, har virket som en skov på havbunden. Her har koralskoven budt på beskyttelse og været føde- og yngle- og parringspladser for mange af de dyregrupper, der levede i havet.

 

Mosdyr

Mosdyrene er ligesom korallerne kolonidyr, men mosdyrene er meget mindre. Mosdyr er almindelige i de danske farvande. Du kan fx se dem som de hvide pletter, der ofte er på opskyllet tang på stranden. Mosdyrenes kolonier er stængler eller flade tæpper med små huller i, hvor de små mosdyr har holdt til.

 

Nautiler

Nautiler er blæksprutter, der engang levede og jagede føde som muslinger, orme og krabber på koralrevet i Faxe. Det er skallen fra blæksprutten, du kan være heldig at finde – den ligner en stor snoet snegl ved første øjekast, men det er i virkeligheden en bolig med tilbygninger for en enkelt blæksprutte. Blæksprutten sad i skallens yderste kammer – og efterhånden som den voksede, byggede den nye og større kamre til.

 

Tænder fra hajer og krokodiller

Hajer og fortidskrokodiller har levet godt af alle de mange smådyr, der levede på koralrevet. Der er fundet rester af mere end 30 forskellige hajarter i kalken i Faxe Kalkbrud – både fra den sultne og aggressive sildehaj og fra bundlevende hajer. Der er også fundet tænder fra fortidskrokodillen, Thoracosaurus – og fra en større rov-krokodille.

 

Søpindsvin og søliljer

Søpindsvin, søstjerner, søliljer og de såkaldte slangestjerner har alle en femtallig symmetri. Fem arme, fem køller, fem pigge osv. Søpindsvinene bevægede sig rundt med deres pigge og køller på jagt efter føde – eller på vej væk fra rovdyr, der ville spise dem. Sølijerne stod fast på havbunden med en stilk. Du kan være heldig at finde forsteninger af hele søpindsvin i Faxe Kalkbrud.

Fra Søliljer, slangestjerne og søstjerner finder du derimod kun fragmenter – til gengæld findes de i stort tal.

 

Aftryk fra krabber, snegle og muslinger

På det fortidige koralrev her der naturligvis også levet masser af krabber, snegle og muslinger. Men du finder ikke dele af dem bevaret som forsteninger, da deres porøse skal for længst er forsvundet, men du kan være heldig at finde nogle flotte aftryk af dem i kalken. Aftrykkene ses typisk som klare aftegninger, der træder frem med tydelige mønstre og omrids.

 

 

Hvad er Danekræ – og hvad gør du, hvis du finder det?

Det sjove udtryk Danekræ dækker over, at det en genstand, der har naturhistorisk betydning og fortæller om en fælles fortid. Danekræ er genstande fundet i jorden. Og for at være Danekræ skal genstanden være af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.

Har du fundet en fossil, der er sjælden og har en sådan værdi – som fx en krokodilletand eller en sjælden hajtand, så har du pligt til at tilbyde staten at få den. Det siger Museumsloven. Du skal dog ikke give dit fund bort helt gratis. Når en genstand erklæres for at være Danekræ udbetaler staten en dusør.

Finder du noget, der ser rigtig spændende ud under din fossiljagt i Faxe Kalkgrav, skal du derfor vise fundet på Geomuseum Faxe, eller du kan kontakte Statens Naturhistoriske Museum. Det sikrer, at genstanden bliver bedømt rigtigt – og sikret for eftertiden som vigtige vidnesbyrd om, hvordan Danmark så ud for 63 millioner år siden.

 

Nyttige informationer til dig, der besøger Faxe Kalkbrud

Nedenfor har vi samlet en lang række nyttige informationer til dig, der vil bruge en dag med at blive klogere på vores geologiske fortid, opleve pragtfuld og fremmedartet natur og udforske en ægte kalkgrav.

Du kan fx læse om parkering, om Geomuseum Faxe, om gode færdselsregler, når du bevæger dig rundt i området og meget, meget mere – du finder med garanti også nogle fun facts, som du ikke kendte til.

 

Færden i Faxe Kalkbrud

Når du færdes i Faxe Kalkbrud, er det vigtigt, at du er klar over, at du bevæger dig rundt på eget ansvar overalt. Forsøg ikke at klatre op på de stejle vægge, det kan være livsfarligt. Kravl heller ikke op på kalkbunkerne, der ligger der. Da bunkerne kan skride ud og føre til ulykker.

Du får her en oversigt over reglerne, du skal overholde:

• Gå ikke udenfor stien, der løber langs kalkbruddets kant
• Benyt kun de afmærkede nedgange til selve bruddet
• Undgå at klatre op ved bruddets vægge eller på kalkbunker
• Hold øje med de arbejdende maskiner og anlæg

Besøger du kalkbruddet på hverdage, er det som nævnt vigtigt, at du sørger for at holde god afstand til de maskiner, der arbejder i bruddet – Faxe Kalkbrud er ikke bare et spændende og fascinerende sted, det er også en arbejdsplads.

Du skal tage alt dit affald med dig op fra et besøg i bruddet. Selv det mindste lille stykke efterladt metal, fx en ring fra en dåse, kan give store problemer i de anlæg, der bearbejder kalken.

 

Besøg Geomuseum Faxe

På museet kan du se den spændende udstilling ”Danmarks Fossile Koralrev”. I udstillingen levendegøres den forunderlige svundne verden fra dengang, der var hav og et stort koralrev strakte sig under området. Du kan blive klogere på både fortidsdyr som kæmpehajer og krokodiller – og mange af de andre mere end 500 dyrearter, der svømmede rundt i fortidshavet.

Udstillingen er bygget op omkring nogle af de mange fund, der er gjort i Faxe Kalkbrud – og gennem plancher og interaktive oplevelser kommer du med millioner af år tilbage i tiden.

På Geomuseum Faxe kan du også nyde udsigten over hele det enorme kalkbrud fra Nautil Loungen på førstesalen, hvor børnene har mulighed for at tegne eller lege med maskiner i loungens model af kalkbruddet.

 

 

Faxe Kalkbrud Badning

Vandet i Faxe Kalkbrud er helt utroligt klart og blåt at se på, fordi der er tale om helt rent grundvand, fri for alger og planterester, som man ellers ser det ved andre søer. Vandet ser lækkert og indbydende ud, men det er desværre ikke badevand.

Kalkbruddet er med sine 45 meter utroligt dybt, og det betyder, at vandet er meget, meget koldt – selv lige under overfalden. Selv om du er en erfaren svømmer, kan mødet med det iskolde vand resultere i kramper og i værste fald chok.

Derudover har der været tilfælde, hvor badende har oplevet at få udslæt på kroppen efter en dukkert i vandet på grund af vandets særlige pH-værdi. Kalken gør vandet basisk, og det kan give alvorlige hududslæt, når man kommer i kontakt med det.

Badning er altså ikke forbudt – men alle former for badning frarådes på det kraftigste.

 

Faxe Kalkbrud som filmkulisse

Gennem tiden har kalkbruddet været brugt som kulisse både til spillefilm, tv-serier og musikvideoer. Kalkbruddets unikke landskab kan både ligne en science-fiktion ørken på en fremmed planet, eller en solrig plet ved Middelhavet med blåt, blåt vand.

Danske musikere som Christoffer og Medina har brugt Faxe Kalkbrud som kulisse i musikvideoer. Dele af Star Wars- projektet, ”Shrouded Destiny”, er optaget i Danmarks svar på en Star Wars-ørken. Og selv i julekalendere har Faxe Kalkbrud spillet en rolle. Flere scener til julekalenderen ”Jesus & Josefine” er nemlig optaget i de ørkenlignende landskaber ved kalkbruddet.

 

Kalkbruddet har sit helt eget lys

Faxe Kalkbrud bliver ikke bare brugt som kulisse i film, serier og musikvideoer. Der bliver også jævnligt lavet foto-shoots til reklamer og andet i den ældgamle kalkgrav. Hvorfor spørger du måske?

Fordi lyset i kalkgraven er så helt specielt på en solrig dag. Der er lys som ved et professionelt opsat foto-shoot i en kæmpe hal, men samtidig er lyset blødt og varmt. Lyset flimrer ikke, og der er ingen skygger. Lyset i kalkbruddet kan sammenlignes med lyset ved Skagen, som fik malere til at flokkes omkring Skagen i guldalderen – og den dag i dag. Her er det lyset, der bliver reflekteret fra havet, der skaber det særlige lys – men dette lys er mere koldt på grund af havet blå farve.

I Faxe Kalkbrud er lyset mere blødt og varmt – og lyset kommer både fra solen, fra kalkbruddets bund og fra de høje sider. Så motivet belyses med blødt og klart lys fra alle sider.

Det azurblå vand i kalkbruddets søer giver sit eget lys til billedet, hvis det tages der. Og du kan nemt lave en selfie, hvor det ser ud som om du står ved et drømmehav på et eksotisk rejsemål, mens du i virkeligheden står i Faxe på en sommerdag.

 

 

Faxe Kalkbrud gåtur

En gåtur ved Faxe Kalkbrud byder på en fantastisk naturoplevelse, bjergtagende udsigt og et helt unikt landskab med de blå søer som centrum i det hele. Kalkbruddet er åbent alle dage året rundt, så du selv kan opleve det helt unikke sted.

Du kan fx vælge at følge Naturstyrelsens rute, der fører dig igennem den del af kalkbruddet som Naturstyrelsen i dag ejer. Der er fem stop på ruten.

 

Stop 1 – Kalkbrydning i Gryden

Her kan du se nogle af de områder, hvor der tidligere blev brudt kalk og sten bl.a. til kirker og andre bygningsværker.

 

Stop 2 – Moræne og Mammutter

Istiderne har gennem den seneste million år bragt store gletsjere hen over Danmark. Du kan se, hvor isen er gået til, og hvor den efterlod et tyndt lag moræneler i landskabet – og det er også i moræneleret, at der i år 2000 blev fundet en forstenet rest af en Mammut-stødtand.

 

Stop 3 – Mosdyr og flint

På tredje stop kan du blive klogere på det hav, der i Danien-tid dækkede hele området. Havet var enormt og mere end 100 meter dybt. Havbunden var dækket af krat og mosdyr – og du bliver klogere på, hvordan det kan aflæses i den aflejrede kalk.

 

Stop 4 – Et koldt koralrev

Her fortælles historien om det forhistoriske, kolde koralrev, som gør hele området så specielt – koralrevet lå i den dybeste del af havet og var hjemsted for mange af de dyr, der levede og ynglede her for 63 millioner år siden.

 

Stop 5 – Find dit eget fossil

På turens sidste stop har du rig mulighed for selv at gå på fossiljagt. Du kan finde både rester af koraller, mosdyrenes huse, snegle og skaller fra blæksprutter – og tænder fra nogle af de rovdyr, der engang havde ur-havet som deres jagtmark.

 

Tur med guide

Vil du have yderligere information om kalkbruddet og dets historie, hvad angår naturhistorie og kulturhistorie kan ”vandretur i kalkens rige” anbefales. Her viser en guide rundt i kalkbruddet og fortæller sjove anekdoter fra kalkbruddets lange historie. Billetter til den guidede vandretur kan købes på Geomuseum Faxe.

 

Hvor finder jeg Faxe Kalkbrud?

Du finder Faxe Kalkbrud på Østervej i Faxe. Står du på kanten af Faxe Kalkbrud på en solskinsdag bliver du blændet af den hvide farve og lyset, der strømmer op fra kalkgraven. Selve Faxe Kalkbrud ligger i den mere end 70 meter høje bakke, Faxe Banke.

70 meter er højt – og bakken ser også enorm ud, når du står nedenfor den eller blot ser den på afstand, men faktisk har bakken været meget højere. Man mener, at bakken oprindeligt var omkring 90 meter høj.

Gennem tiderne er der hentet ufattelige mængder kalk og sten ud af bruddet og bakken. Og der hentes stadig tonsvis af materiale op af bruddet, hver eneste dag. Faktisk brydes og forarbejdes der i dag mere end 3 millioner tons kalk og andet materiale fra Faxe Kalkbrud om året.

 

Entre: Faxe Kalkbrud priser

Hvis du vil besøge kalkgraven og gå rundt nede i det imponerende kalkbrud, er det helt gratis. Geomuseum Faxe er dog altid et besøg værd, hvis du vil blive klogere på det forhistoriske Danmark og fundene, der er gjort i Faxe Kalkbrud gennem tiderne.

Det er en god idé at starte med en rundtur på museet, inden du går ud i terrænet og området. På den måde får du en meget bedre forståelse af kalkgravens og områdets helt specielle egenart. Vi har samlet priserne her:

• Voksenbillet:               120 kr.
• Pensionister:               105 kr.
• Studerende:                 105 kr.
• Børn 6-17 år:                 35 kr.
• Børn under 6 år:         gratis

På museet kan du også leje hakker og mejsler, som du kan tage med på din egen fossiljagt, eller du kan booke dig ind på en af museets guidede fossilture. Fossiljagter er især populære blandt børnefamilier, fordi jagten byder på gode fælles oplevelser, sjov læring og masser af spænding.

Priser fossilture

• Voksne:                          110 kr.
• Studerende:                90 kr.
• Pensionister:                90 kr.
• Børn 6-17 år:                50 kr.
• Børn under 6 år:         gratis.

Hvis du både vil på en fossiljagt med guide og besøge Geomuseum Faxe, gives der rabat på entré til museet. Den samlede pris er:

• Voksne:                         212 kr.
• Studerende:                180 kr.
• Pensionister:               180 kr.
• Børn 6-17 år:                80 kr.
• Børn under 6 år:         gratis

 

Faxe Kalkbrud åbningstider

Faxe Kalkbrud er åbent hele døgnet. Du kan altså besøge kalkbruddet, lige når du vil. Dog anbefales det, at du kun besøger stedet i dagtimerne. På hverdage fungerer kalkbruddet som en arbejdsplads, hvor der brydes kalk. Der kan derfor være en del larm fra de store maskiner.

Vil du have en mere stille og rolig oplevelse af stedet og de fantastiske omgivelser, er weekender og ferier derfor mest velegnet for besøg.

Geomuseum Faxe, der ligger på kanten af det store kalkbrud har åbent alle hverdage fra 10-17. Åbningstiden er fra 11-15 i weekender.

 

 

Faxe Kalkbrud parkering

Der er gode parkeringsmuligheder ved Geomuseum Faxe, så du nemt kan komme til kalkbruddet eller nyde en gåtur langs de smukke og fantastisk blå kalksøer. Du kan også vælge at parkere ved Faxe Vandrehjem og gå ad stien, der følger til udsigtsplatformen, Prismet. Herfra er der en fantastisk udsigt over det imponerende kalkbrud og søerne.

Hvordan er kalkbruddet i Faxe opstået?

Kalken i Faxe Kalkbrud er omkring 63 millioner år gammel: Kalken stammer fra en havbund fra Danien-tiden, som lå i begyndelsen af Palæogen. Kalken består primært af forsteninger af bundlevende dyr. Kalken deles typisk op i to grupper:

• Bryozokalk – der er domineret af mosdyr
• Koralkalk – der er kalk fra en koralbanke

Koralrevet var et såkaldt koldt koralrev, og altså ikke som de koralrev, du måske kender fra ferien i tropiske og subtropiske egne. Det var varmere i Danmark for 63 millioner år siden, men ikke så meget varmere. Fund af forstenede tænder fra fx fortids-krokodiller indikerer, at havet har været omkring syv grader varmere i gennemsnitstemperaturen, end havene omkring Danmark er i dag.

Som det eneste sted i Danmark er koralkalken blottet ved netop Faxe Kalkbrud. Ur-havets koralbanker har været stejle, over 20 meter høje strukturer, der har rejst sig fra havbunden, mens bryozobankerne har været meget lavere og væsentligt mere flade.

Analyser af kalken, som er blevet brudt ved Faxe Kalkbrud, viser at der har været forskellige dybdeforhold i løbet af den periode, hvor kalken blev dannet. Nogle typer koralkalk er helt fri for rester af lyskrævende organismer – og er altså dannet på relativt dybt vand. Andre dele af kalken er dannet på lavere vand.

 

Mennesker har brugt kalk i årtusinder

Kalksten er blevet brugt som byggematerialer gennem hele mennesket historie. De gamle egyptere brugte kalk i deres mørtel til bygningskonstruktioner for mere end 6000 år siden. Og på Romerrigets tid blev brugen af kalk forfinet endnu mere. Ved at blande to typer kalk og vulkansk aske sammen, fik man et utroligt holdbart og stærkt materiale, det der i dag er kendt som ”romersk beton”.

Brugen af kalk på denne måde revolutionerede byggeriet i det gamle Romerrige og muliggjorde nogle af de fantastiske bygningsværker, vi ser resterne af i dag – betonen blev brugt til både de viadukter, der gav de voksende romerske byer rent drikkevand, og til almindelige huse – og naturligvis til de store arenaer, vi forbinder med Romertiden.

I Danmark er kalk ligeledes blevet brugt som byggematerialer tilbage i tiden.

I gamle dage foregik kalkbrydningen ved, at bønder og arbejdsmænd gravede mindre kalkkuler i Faxe Banke. Her tog man den kalk og de materialer, man lige umiddelbart havde brug for, og så blev kalkkulen dækket til igen. Siden har Faxe Kalkbrud udviklet sig til en moderne industrivirksomhed, der udvinder og forfiner det vigtige råstof.

Nedenfor kan du blive lidt klogere på historien bag den spændende virksomhed og landets største kalkbrud.

 

Historien om Faxe Kalkbrud

Det vides ikke helt præcist, hvornår man første begyndte at bryde kalk i fra Faxe Banke. Det første tydelige bevis på, at der foregik systematisk brydning af kalk i Faxe, er fra 1167. Det år indhentede biskop Absalon nemlig tilbud på kalksten til byggearbejder i København. Det betyder, at der allerede tidligt har været en produktion af en vis størrelse ved bruddet i Faxe.

I begyndelsen af 1800-tallet var der ikke en enkelt ejer af kalkbruddet. Flere sjællandske godser ejede deres egne, separate gruber på stedet. Men i midten af 1800-tallet begynder Faxe Kalkbrud at udvikle sig til at være en egentlig industrivirksomhed, da godserne Vemmetofte, Bregentved, Rosendal og Gavnø går sammen om at oprette blivende kalkbrud på stedet.

I årene fra 1862-1864 byggede ejerne en havn i Faxe Bugt, så kalken nemmere kunne blive sendt ud til andre egne af landet – det er den havn og by, du i dag kender som, Faxe Ladeplads.

Faxe Ladeplads ligger små 6 km fra kalkbruddet, og i 1866 blev der anlagt en jernbane mellem kalkbruddet og haven for at gøre transporten af det vigtige råstof endnu nemmere. Jernbanen blev siden forlænget og ført nordpå til Køge.

I 1884 samlede den kendte danske erhvervsmand og gehejmekonferensråd, C.F. Tietgen, godsernes kalkbrud i et samlet selskab, Aktieselskabet Faxe Kalkbrud.

Godt 20 år senere, omkring år 1900, arbejdede der 200 professionelle stenbrydere i kalkbruddet i Faxe. At være stenbryder var et eget erhverv, og en stenbryder kom som oftest fra en familie af stenbrydere. Den unge mand – for det var mænd, der arbejdede med det fysisk hårde arbejde med at bryde sten – begyndte ofte som karl på en gård. Først, når han blev gift, begyndte han at arbejde i stenbruddet. Selv om arbejdet var hårdt og ikke helt ufarligt, var der gode penge i det. En dygtig stenbryder kunne således i 40-50-års alderen have sparet penge nok sammen til at købe et eget husmandssted til sig selv og familien.

 

 

Tietgen og Faxe Marmor

Når du hører ordet kalk, så tænker du sikkert på et porøst stof, der ikke er særligt stærkt lige umiddelbart. Men udsættes kalk for et hårdt pres over en lang nok periode, bliver det næsten lige så hårdt som marmor – og særligt koralkalken fra Faxe var kendt for sin hårdhed.

Tietgen var ikke bare en ledende og velhavende erhvervsmand i 1800-tallet, han var også en from og hengiven kristen, som stod for færdiggørelsen af Frederiks Kirke i København – den kirke vi i dag kender som Marmorkirken. Måske var det netop arbejdet med færdiggørelsen af kirken, der henledte Tietgens opmærksomhed på kalkbruddet i Faxe og den hårde koralkalk.

Byggeriet af Marmorkirken, eller Frederiks Kirke, var blevet påbegyndt i 1749. Der havde været flere planer med kirken og byggestil, men i 1770 stoppede J.F. Struensee byggeriet – for en klassicistisk kirke bygget helt i marmor ville koste statskassen for meget.

I de følgende knap 100 år, lå kirken herefter som en 19 meter høj halvfærdig ruin, indtil Tietgen tog det på sig at rejse den. Han købte den halvfærdige kirke af Finansministeriet i 1874 og forpligtede sig ved handlen til at fuldende arbejdet med at bygge kirken, som stod færdig i 1894.

Den nederste og oprindelige del af kirken er opført i norsk marmor, men da byggeriet fortsatte under Tietgen, var han af økonomiske grunde nødt til at gå bort fra det dyre marmor. I stedet brugte han sten af den hårde koralkalk fra Faxe, og herved opstod begrebet ”Faxe Marmor”.

Stenene af koralkalk fra Faxe kunne slibes og poleres, så de lignede rigtig marmor – så Marmorkirken er slet ikke lavet af marmor, men hovedsageligt af kalksten fra Faxe Kalkbrud.

 

Faxe Kalkbruds betydning for området

Faxe Kalkbrud har haft en enorm betydning for hele området, og naturligvis Faxe by. I selskabets tidlige år blev der udover brydning af kalk også fremstillet bygningssten, trapper, søjler og sågar stenbadekar i de stenværksteder, der var tilknyttet stenbruddet.

Det var en af de væsentlige arbejdspladser på egnen, og bruddet betød også, at området fik deres egen udskibningshavn, Faxe Ladeplads – og at jernbanen kom til.

Under 1. verdenskrig konsoliderede Faxe Kalkbrud sin position, som et af de vigtigste kalkbrud i landet, og i 1930’erne blev produktionsanlægget moderniseret bl.a. med etableringen af kalkbruddets første rotér ovn til brænding af kalk.

 

Faxe Kalk i dag – en moderne virksomhed med en lang historie

I dag bryder Faxe Kalk bl.a. kalk, der bruges til jordforbedring i landbruget, og kalk til kalkbrænding, som foregår i store roterende ovne.

Faxe Kalk var tidligere ejet af FL Smidt, men blev i 1996 solgt til Lhoist. Datterselskabet i Danmark leverer i dag forskellige kalkprodukter til hele det nordiske marked. Lhoist i Danmark producerer et bredt udvalg af kalkprodukter som leveres til en række industrier og til landbruget, hvor der bruges kalk i store mænger til jordforbedring.

Produkterne, baseret på brændt kalk, leveres både fra anlægget i Faxe og fra virksomhedens anlæg i Vejle. Virksomheden har desuden et produktionsanlæg i Faxe Ladeplads. Der er i dag 65 ansatte i Faxe Kalk, og der brydes og behandles omkring 3 millioner tons materialer i Faxe Kalkbrud hvert år.

 

Her bruges kalk i din hverdag

Kalk er et naturligt mineral og findes selvfølgelig i bjergarter, sten, i mørtel, cement – og i kalktabletterne på spisebordet. Men faktisk bruges kalk også i en lang række sammenhænge, som måske ikke er så åbenlyse. Nedenfor kan du blive lidt klogere på, hvad kalk bruges til – og hvorfor det stadig er så vigtigt et råstof. Kalken fra Faxe Kalkbrud bliver i dag forarbejdet til tre hovedprodukter: Kalk til jordbrug, brændt kalk og industrikalk.

Fx bruges meget af kalken til løsning af forskellige miljømæssige problemer og til forbedring af jord.

Der bruges fx kalk til:

• Røggasrensning på kraftværker
• Vandbehandling og vandrensning
• Jordforbedring i landbruget

Men kalken bruges som sagt også til en lang række produkter. Det er fx ved produktion af:

• Stål
• Gummi
• Glas
• Mørtel
• Cement
• Maling
• Lime
• Papir
• Ja, selv til produktion af sukker

Derudover bruges kalk i kosmetikindustrien og som blegemiddel, så som du kan se, bruger hver eneste af os nemt flere kilo kalk hver eneste dag – helt uden at vide det.

 

 

FAQ

Hvad kan man lave i Faxe Kalkbrud?

Tag på en spændende fossiljagt i Faxe Kalkbrud. I kan gå på opdagelse og finde fossiler af dyr, der levede på jorden for 63 millioner år siden. En fossiljagt er sjovt og lærerigt for både store og små. I kan vælge at følge en af Geomuseum faxes guidede fossiljagter, eller I kan tage ud på egen hånd.

 

Hvorfor er vandet så blåt i Faxe Kalkbrud?

Mange har bemærket, at vandet i Faxe Kalkbrud er nærmest unaturligt blåt. Vandet er så fantastisk blåt at se på, fordi der er tale om helt rent grundvand – næsten uden de alger og nærringstoffer, du finder i andre søer.

 

Kan man bade ved Faxe Kalkbrud?

Det korte svar er nej. Badning er ikke forbudt, men vandet er så koldt i den dybe kalkbruds-sø, at badning frarådes – dertil kommer, at vandets høje bh-værdi kan forårsage ubehagelige udslæt og irritation på huden.

 

Kan man finde fossiler i Faxe Kalkbrud?

Ja, du kan finde masser af forsteninger fra de havdyr, der levede i fortidshavet for 63 millioner siden. Du må tage dine fund med hjem – med mindre det er Danekræ. På Geomuseum Faxe kan du få hjælp til at identificere dine fund og finde ud af om, du har gjort et betydningsfuldt fund, der kan være med til at lære os nyt om fortiden.